Afsnit 8 af 10 Planen i praksis
Eksempler på forretningsplaner – forskelle mellem brancher
Hvordan en forretningsplan typisk vægter forskelligt i håndværk, café og restaurant, webshop og rådgivning. Generel beskrivelse uden tal.
Forretningsplaner ligner hinanden i opbygning, men de vægter afsnittene forskelligt, afhængigt af branchen. Her er en beskrivelse af typiske forskelle mellem fire brancher. Eksemplerne er generelle og bygger ikke på bestemte virksomheder, og der er ingen tal, for dem skal hver plan finde frem til selv.
Samme skelet, forskellig vægt
De fleste planer har de samme hovedafsnit: idé, marked og målgruppe, forretningsmodel, organisation og budget. Se oversigten over, hvad en forretningsplan indeholder. Forskellen mellem brancher ligger i, hvilke afsnit der kræver mest plads, og hvilke spørgsmål læseren især vil have besvaret.
Håndværk
I en plan for en håndværksvirksomhed fylder ofte:
- Ydelser og opgavetyper: hvilke opgaver virksomheden tager, og hvilke den ikke tager.
- Kunder: private, erhverv eller offentlige bygherrer, og hvordan opgaverne kommer ind (anbefalinger, udbud, samarbejde med andre fag).
- Kapacitet: hvor mange opgaver der kan løses, og om der er behov for medarbejdere eller underleverandører.
- Udstyr og køretøjer: hvad der skal anskaffes, og hvad der kan lejes.
- Krav til faget: uddannelse, autorisation og forsikringer kan være relevante, afhængigt af faget.
Økonomisk er tidsforbruget og betalingsvilkårene typisk centrale, fordi udgifter til materialer og løn kan komme før indtægten. Det gør likviditetsbudgettet interessant.
Café og restaurant
Her fylder stedet og de løbende vilkår typisk mere:
- Koncept og beliggenhed: hvem stedet er til, og hvorfor lige dér.
- Lokaler og indretning: lejekontrakt, indretning og krav til køkken og lokale.
- Regler: madvirksomheder er omfattet af fødevarereglerne. Planen kan beskrive, hvordan kravene håndteres.
- Åbningstider og bemanding: vagtplaner og sæsonudsving.
- Konkurrenter: nærliggende steder spiller en stor rolle.
Etableringsbudgettet har ofte mange poster, og driftsbudgettet påvirkes af sæson. Planer for denne type virksomhed beskriver derfor ofte, hvordan perioder med mindre aktivitet forventes at blive håndteret.
Webshop
En webshops plan har et andet tyngdepunkt:
- Sortiment og leverandører: hvilke varer sortimentet består af, hvor de kommer fra, og om de lagerføres.
- Trafik og kundekontakt: hvordan kunderne forventes at finde frem til butikken.
- Drift: betalingsløsning, forsendelse, returnering og kundeservice.
- Regler: forbrugerrettigheder ved onlinesalg. Planen kan beskrive, hvordan reglerne om fx fortrydelse og returnering håndteres.
- Teknik: valg af platform og samarbejde med udviklere eller leverandører.
Her er markedsafsnittet ofte særlig omfattende, fordi konkurrencen kan komme fra hele landet eller udlandet.
Rådgivning og andre tjenesteydelser
Når virksomheden sælger viden og tid, ser planen typisk sådan ud:
- Ydelser: hvilke problemer virksomheden hjælper med, og for hvem.
- Kompetencer og referencer: hvad der gør, at kunderne kan have tillid til ydelsen.
- Salg og netværk: hvordan nye opgaver forventes at opstå.
- Prissætning: timer, projekter eller faste aftaler. Det beskrives som model, ikke som tal, hvis planen ikke er klar til konkrete priser.
- Kapacitet: opstarten kræver ofte mindre udstyr end i andre brancher, men antallet af timer sætter en grænse for, hvor meget der kan leveres.
Eksempler på tværs: det samme afsnit, forskelligt svar
| Branche | Fylder mest i planen | Typiske udgifter | Typisk spørgsmål om marked |
|---|---|---|---|
| Håndværk | Kapacitet og opgavetyper | Materialer, løn, køretøj | Hvem bestiller, og hvordan? |
| Café og restaurant | Koncept og lokale | Husleje, varekøb, løn | Hvem bor og færdes i området? |
| Webshop | Sortiment og drift | Varekøb, forsendelse, platform | Hvem er de øvrige sælgere? |
| Rådgivning | Ydelser og netværk | Tid, forsikring, kontor | Hvem har problemet, og hvem hjælper i dag? |
Tabellen er en grov forenkling. Den viser, at samme afsnit kan have vidt forskelligt indhold, og at en plan skal tilpasses.
Planer for iværksættere og i undervisning
Mange forretningsplaner skrives af iværksættere, som starter egen virksomhed første gang. I den situation er planen både et arbejdsredskab og en måde at forklare idéen for andre på. Planer skrevet som skoleopgave kan bygge på samme disposition, men med fokus på opbygning. Det beskrives på siden om forretningsplan som opgave.
Sådan bruges eksempler fornuftigt
- Brug eksempler til at se opbygningen, ikke til at hente tal eller formuleringer.
- Læg mærke til, hvilke antagelser der er skrevet ned, og hvordan de begrundes.
- Sammenlign med din egen branche, og spørg, hvad der er anderledes.
Generel vejledning til nye virksomheder findes på virk.dk. Vil du ud over eksempler have en gennemgang af begrebet, så læs hvad en forretningsplan er.
Generel information
Indholdet er generel information og ikke personlig rådgivning. Beskrivelserne her er typiske mønstre og ikke en vurdering af en bestemt virksomhed eller idé. Erhvervshusene, en rådgiver eller en revisor kan vurdere en konkret plan.
Spørgsmål og svar
Findes der en færdig forretningsplan, man bare kan bruge?
Planen skal beskrive den konkrete virksomhed, så en færdig plan fra en anden kan højst fungere som inspiration til opbygning. Indhold og antagelser skal komme fra egen idé og eget marked.
Hvordan beskriver man en forretningsmodel?
Man beskriver, hvem virksomheden henvender sig til, hvad den tilbyder, og hvordan den tjener penge. Siden om forretningsmodel gennemgår begrebet og et kendt skema til formålet.
Hvilke forretningsmodeller findes der?
Der findes mange måder at tjene penge på, fx salg af varer, salg af timer, abonnement eller kommission. Hvilken der passer, afhænger af virksomheden og dens kunder.
Hvor mange penge skal man have for at starte en virksomhed?
Det afhænger helt af branche, størrelse og plan, så der findes ikke ét svar. Etableringsbudgettet i forretningsplanen er stedet, hvor opstartsbehovet samles.